I Danmark handler udviklingen derfor ikke om at erstatte licensmodellen, men om at justere de rammer, der allerede gælder. Samtidig forbereder Finland en overgang til et licensbaseret system, mens Norge fortsat følger sin egen model. Det betyder, at tre nærliggende markeder udvikler sig ad forskellige spor og giver flere muligheder for at sammenligne reguleringen i Norden.
Udviklingen stopper ikke ved den danske grænse. Når nabolandene vælger forskellige veje, ændrer det også perspektiver på det norske casinospil, fordi danske og finske reformer giver nye sammenligningspunkter for, hvordan et nationalt marked kan organiseres.
Spilpakke 1 byggede videre på den danske reguleringsmodel
Spilpakke 1 blev politisk aftalt den 24. oktober 2025 under navnet “Et mere ansvarligt spilmarked”. Pakken byggede videre på et dansk system, hvor private udbydere allerede kan få tilladelse til blandt andet online casinoer og væddemål.
Det gav lovgiverne mulighed for at rette indsatsen mod mere afgrænsede spørgsmål om blandt andet spillerbeskyttelse, markedsadfærd og myndighedernes muligheder for at føre kontrol med både licenserede og uregulerede aktører.
Et centralt område var markedsføring. Aftalen lagde op til tydeligere rammer for, hvornår og hvordan pengespil kan markedsføres. Samtidig omfattede den tiltag vedrørende tilsyn, spiludbud og de værktøjer, der bruges til at styre aktiviteten på markedet. Implementeringen er fordelt over flere år, så Spilpakke 1 bør ses som et forløb snarere end som én enkelt ændring i 2026.
For norske iagttagere er det især relevant, at ændringerne retter sig mod konkrete forhold inden for et marked, der allerede er i drift. Det gør det muligt at følge, hvordan nye krav til blandt andet markedsføring, tilsyn og spillerbeskyttelse fungerer i praksis, og hvordan både udbydere og myndigheder tilpasser sig, efterhånden som de enkelte dele af pakken træder i kraft.
Du kan læse mere om spilpakke 1 her.
Hvad er der konkret anderledes ved markedsføringen?
Spilpakke 1 gør markedsføring til et mere konkret reguleringsområde. De danske ændringer bliver især tydelige, når man ser på, hvem markedsføringen kan rette sig mod, hvor reklamerne må vises, og hvilke begrænsninger der gælder.
- Reklamer omkring sport: Danmark indfører en reklamepause omkring direkte sportsudsendelser, hvor markedsføring af pengespil begrænses fra 10 minutter før til 10 minutter efter udsendelsen.
- Kendte og influencere: Spilpakke 1 strammer rammerne for brugen af kendte personer og influencere i spilreklamer og begrænser, hvordan deres status kan bruges til at gøre pengespil mere attraktive.
- Beskyttelse af mindreårige: De nye danske regler skærper også fokus på børn og unge som målgruppe for markedsføring. Det gælder ikke kun reklamernes indhold, men også de sammenhænge, hvor markedsføringen kan nå personer under 18 år.
De danske markedsføringsregler skal ses i sammenhæng med, hvem der opererer på markedet. Flere private spiludbydere kan lovligt operere og markedsføre sig med en dansk licens, og reglerne sætter derfor rammer for, hvordan disse virksomheder må konkurrere om spillernes opmærksomhed.
I Norge er udgangspunktet et andet. Private spiludbydere har ikke adgang til markedet gennem en licensordning som den danske, og markedsføring fra udbydere uden norsk tilladelse er stramt begrænset. Derfor handler reguleringen i højere grad om, hvilke aktører der overhovedet må markedsføre sig over for norske spillere.
Finland vælger sin egen vej mod et licenssystem
Finland giver et andet nordisk sammenligningsgrundlag. Landet vedtog en ny lov, der åbner for licenserede væddemål, online spilleautomater, online casinospil og online pengebingo. Ansøgninger har kunnet indsendes siden 1. marts 2026, mens licenserede tjenester efter den nuværende tidsplan kan begynde fra 1. juli 2027.
Omlægningen betyder ikke, at alle typer pengespil får samme struktur. Visse lotterier, skrabelodder samt bestemte fysiske spil forbliver under eneret. Finland kombinerer dermed forskellige modeller afhængigt af spiltypen.
Finland står derfor over for en anden implementeringsopgave end Danmark. Nye licenshavere, myndighedsprocedurer og kontrolmekanismer skal finde deres plads i den nye struktur, samtidig med at eneretten bevares på udvalgte områder. Det gør overgangsperioden til en central del af den finske reform.
Norges model er anderledes uanset udviklingen i nabolandene
Norge følger fortsat eneretsmodellen og har dermed et andet udgangspunkt end både Danmark og Finland. Forskellen ligger ikke kun i, hvem der kan udbyde pengespil, men også i de konkrete værktøjer, der bruges til at kontrollere markedet:
- Ingen åben licensordning for online casinoer: Private online casinoer kan ikke søge om en norsk licens på samme måde som i Danmark. De centrale dele af markedet er i stedet omfattet af eneretsmodellen.
- Begrænset adgang for udenlandske udbydere: Udbydere uden norsk tilladelse må ikke målrette deres spiludbud mod det norske marked. Fordi online tjenester kan drives fra andre lande, kræver denne begrænsning samtidig håndhævelse over for aktører uden fysisk tilstedeværelse i Norge.
- Betalinger indgår i kontrollen: Norske regler gør det muligt at begrænse betalingsformidling til og fra spiludbydere uden norsk tilladelse. Kontrollen omfatter dermed også de finansielle forbindelser mellem spillere og udbydere.
- Adgang til spilsider kan begrænses: DNS-blokering bruges over for hjemmesider, der tilbyder pengespil rettet mod Norge uden den nødvendige tilladelse. Det tilføjer et teknisk lag til håndhævelsen af eneretsmodellen.
- Spillerbeskyttelse er integreret i modellen: Regler om blandt andet spillegrænser og ansvarligt spil indgår som en del af den norske struktur. Det adskiller sig fra et licensmarked, hvor tilsvarende krav skal håndhæves på tværs af flere konkurrerende licenshavere.
Tilsyn og tekniske løsninger fylder mere i reguleringen
Moderne regulering af online pengespil handler i stigende grad om de systemer, der omgiver selve spillet. I Danmark omfatter arbejdet under Spilpakke 1 blandt andet styrket tilsyn med det uregulerede marked og undersøgelser af tekniske muligheder for at blokere betalinger. Spillemyndighedens plan for 2026 omfatter blandt andet en kortlægning af mulighederne i samarbejde med banker.
Licenser er én del af reguleringen, mens kontrol med betalinger, identifikation, markedsføring og efterlevelse udgør andre dele. Det samme princip kan ses i Finland, hvor den nye ordning etablerer krav til licenser og en ændret opbygning af myndighedstilsynet.
Et regelsæt fungerer gennem de kontrolsystemer, myndigheder og procedurer, der understøtter det, og netop på dette område giver de igangværende nordiske ændringer nye muligheder for sammenligning.
FAQ om Spilpakke 1 og regulering i Norden
Her finder du korte svar på de vigtigste spørgsmål om Spilpakke 1 og forskellene mellem reguleringen af pengespil i Danmark, Norge og Finland.
Uddannet i marketing og kommunikation fra KEA med en baggrund i digitalt indhold. Jeg har siden 2020 dykket ned i alt fra bonusvilkår til spillemaskinens psykologi og bruger min erfaring som både spiller og redaktør til at gøre casinoverdenen mere ærlig og tilgængelig for andre. Indtil nu har jeg anmeldt over 65 casinoer og 330 spillemaskiner.
